Written by <a href='/index.php?option=com_community&view=profile&userid=1187&Itemid=113'>raymond brouwers</a> Wednesday, 02 September 2009 10:52
Written by <a href='/index.php?option=com_community&view=profile&userid=65&Itemid=113'>Allan Alfred</a> Thursday, 27 August 2009 08:55
Feel Good Music (sendt på FgM – båndet)
Musik brugt til at fremkalde stemninger er jo udbredt og bl.a. kommercielt udnyttet i den berygtede Muzak. Der må være et feel good alternativ til muzakken: Vi eller virksomhederne eller alle engagerede borgere vælger feel good musik. Så kan en DJ eller anden kompetent person stå og mikse en feel good baggrundsmusik på messen: hvem ville ikke gerne gå rund i CSIe den til et mix af James Brown og De Fire Årstider!? Skal der være endnu mere klasse over det får vi nogle gode musikere til at lave en jamsession på samme vis.
Smell Good
På samme vis kunne man arbejde med dufte – f.eks. dele messen op i forskellige duftzoner, som man kunne placere sig i: Mormorsfrikadeller, Røgelses, Havbrise, Channel nr.5 (den man sover i), Flüggers superdæk etc etc etc.
Man kunne arbejde videre med denne sanselige indgang til præsentationen, for at ændre den måde man tænker på virksomhederne, så både virksomheder og omverden hjælpes til at ændre perspektiv og måske se nye muligheder.
Fokus skift i CSI
- Fra kapitalisme til humanisme
Den helt dominerende virksomheds model er baseret på kapitalismens paradigmer, Succes er lig med vækst og øget indtjening i virksomheden (profit).
- Fra virksomhedens fremgang (profit) til social fremgang
I stedet for at tilrettelægge sin virksomhed efter kapitalismens profitmaksimerende paradigme, tilrettelægges virksomhedens aktiviteter ud fra hvad der gavner mennesket og samfundet. Det paradoksale i denne manøvre er så, at det viser sig, at profitten også kommer når mennesket sættes som målestok i stedet for profitten. CSI er detfor hverken filantropi eller et forsøg på altruisme, men en forretningsstrategi, der er bæredygtig både i mikro- og makroperspektiv.
Immaterialret og CSI
Et aspekt af CSI kunne også være et opgør med den traditionelle strukturering og lovgivning på det immaterialretlige område (Ophavsret, patentret, brugsmodeller, designret, varemærker). Specielt på medicinal området er patent lovgivningen blevet klandret for at forårsage meget stor social slagside ved at gøre medicin for dyr for 3 verdens lande. Indenfor ophavsretten (og det i den engelskeverden copyright) er diskussioen relvant i forhold til open-source produkter og ”copyleft” begrebet.
En vigtig del af implementeringen af CSI vil for mange virksomehder inkludere en stilling tagen til disse juridiske problemstillinger, og på et højere niveau en gen overvejelse af fundamentet og begrundelsen for disse regelsæt. Er det f.eks. stadigvæk hensigtsmæssigt og socialt ansvarligt at give de muligheder man gør i patentretten for at have eneret på sine opfindelser.
Der ligger dermed et stort potentiale, en lang række faldgrupper og en uendelig række af overvejelser i immaterialretten, for virksomheder der gerne vil implementere CSI i deres organisation.
Med denne vinkel in mente kunne man overveje om man skulle involvere aktører fra statsapparatet, advokater etc. med denne vinkel inde på livet.
